Hvordan blander og omrører man epoxy korrekt?
Epoxy er et tokomponentprodukt, bestående af en base og en hærder. Når komponenterne blandes, starter en kemisk reaktion, og materialet begynder at hærde. Derfor er det vigtigt hurtigt at få epoxyen fordelt på gulvet, så den ikke udvikler varme og hærder i spanden.
For at sikre korrekt blanding og optimal kvalitet bør følgende fremgangsmåde anvendes:
- Omrør basen grundigt
Start med at omrøre basen (den farvede komponent). Dette sikrer, at farve og fyldstoffer, som kan bundfælde sig under opbevaring, bliver jævnt fordelt. - Tilsæt hærderen og bland grundigt
Når hærderen tilsættes, skal hele blandingen omrøres intensivt i 2–3 minutter, gerne med mekanisk omrører. Det er vigtigt at skrabe sider og bund af spanden undervejs, så der ikke efterlades ublandet materiale. - Udlæg epoxyen hurtigt
Efter blanding bør epoxyen straks fordeles ud på gulvet. Hvis den bliver stående i spanden, udvikler den varme og kan begynde at hærde for tidligt, hvilket øger risikoen for fejl i belægningen.
