Hvordan er rengøring og vedligehold af epoxygulve?
Fugefrie gulve som epoxy, polyurethan og fugefri terrazzo er kendetegnet ved, at de udføres uden samlinger. Det betyder, at der ikke opstår fuger, hvor smuds og snavs normalt samler sig. Når man undgår fuger, undgår man samtidig de typiske ophobningssteder for snavs. De porefri og samlingsløse overflader gør gulvene lette at rengøre og holde hygiejnisk rene. Det står i kontrast til mere traditionelle gulvtyper som vinyl og linoleum, hvor samlinger og skarringer kan gøre rengøringen vanskeligere.
Er epoxygulv giftigt - er der lugtgener og dampe?
Der er sket rigtig meget siden de første epoxy gulve kom på markedet. Epoxy materialerne, som vi bruger i dag indeholder ikke opløsningsmidler. Lugtgenerne er dermed reduceret og er minimale. Efter fuld afhærdning afgives ingen dampe.
Hvor lang tid holder et epoxygulv?
Det afhænger helt af hvad gulvet udsættes for, og hvordan man vedligeholder gulvet. Men et velholdt gulv kan godt holde 15-20 år, før det evt. skal have en ny topcoat. Det anbefales altid, at man vasker gulvet inden ibrugtagning og behandler gulvet med et plejemiddel. Således beskytter man gulvet bedst. Se vores forskellige rengøringsmidler i shoppen og læs vores Drift og Vedligeholdelses vejledning.
